top of page

Strategi

  • Vores strategi indebærer en række aktiviteter og initiativer, herunder arrangementer, workshops, møder med politikere og embedsværk, kampagner og forskellige former for støtteaktiviteter. Gennem disse aktiviteter søger vi at øge bevidstheden, skabe forandring og styrke samfundets forståelse for disse vigtige spørgsmål. Vi vil arbejde på at opbygge broer mellem forskellige samfundsgrupper og fremme dialog og forståelse på tværs af kulturelle og sociale skel. Vi vil også fremme en grundig forståelse af begrebet "kønsapartheid" og støtte solidarisk kampagnen mod kønsapartheid. Vi ser en fremkomst af regimer som helt åbent med lovgivning vil undertrykke kvinder. 

 

 

 

  • Vi vil især arbejde på at oplyse politikere og skabe engagement blandt offentligheden for at opnå betydningsfulde ændringer. Vi vil arbejde for, at den danske regering får mere indsigt i situationen for piger og kvinder i Iran og Afghanistan. I SASH mener vi, som mange andre FN- aktører og aktivister, at piger-og kvinder i Afghanistan og Iran udsættes for kønsapartheid, da de systematisk bliver undertrykt og forskelsbehandlet. Vores mål er, at den danske regering officielt anerkender denne systematiske diskrimination som kønsapartheid. SASH vil samarbejde med embedsværk og politikere for at fortolke og udvide den juridiske definition af kønsapartheid, så den omfatter alvorlige former for institutionaliseret kønsbaseret diskrimination. Især når der forhandles om dette i internationale fora, eksempelvis i FN-regi.

 

 

 

  • Vi ønsker også at samarbejde med andre organisationer og aktører, der deler vores værdier og mål, for at styrke vores indsats og maksimere vores indflydelse. Vi vil være visionære og innovative i vores tilgang og altid stræbe efter at finde nye og effektive måder at fremme vores mission på.

SASH – SOLIDARITY ACTS SPARK HOPE

STILLEDAL, 26, 2720 VANLØSE

MAIL: INFO@SA-SH.ORG

TLF: +45 26 14 70 46

CVR: 44704544

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin

© COPYRIGHT © 2024 SASH - ALL RIGHTS RESERVED.

bottom of page