SASH søger praktikant til kommunikation og fundraising
π Forår/efterår 2026
β
Vil du bruge din faglighed til at skabe forandring inden for køn, rettigheder og diaspora – både i Danmark og internationalt? Og har du lyst til at få erfaring med strategisk kommunikation, kampagner, fundraising og digitale platforme? Så er det måske dig, vi leder efter som praktikant hos SASH.
Hvorfor praktik hos SASH?
β
Hos SASH arbejder vi i krydsfeltet mellem køn, ligestilling, demokrati og menneskerettigheder – med særligt fokus på Mellemøsten og diaspora i Europa.
Som praktikant bliver du en del af et engageret og værdidrevet team, hvor vi arbejder med research, formidling, projekter, advocacy og internationalt samarbejde.
Du vil få indblik i, hvordan vi omsætter viden og erfaringer til konkret handling – både gennem kommunikation, kampagner og udvikling af projekter, der skaber opmærksomhed og forandring.
β
En praktik med mening og udvikling
Vi tilbyder en praktik, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Hos os bliver du ikke bare observatør – du bliver en aktiv del af arbejdet. Vi lægger vægt på et trygt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til refleksion, idéer og initiativ.
Du vil få en varieret hverdag og arbejde sammen med et lille team, hvor dine perspektiver og kompetencer bliver taget alvorligt.
β
Som praktikant hos SASH vil du bidrage til at:
ββ
-
Udvikle og producere indhold til hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier
-
Understøtte kommunikations- og fundraisingindsatser, herunder kampagner og donorengagement
-
Bidrage til planlægning og afvikling af events og aktiviteter (fx kampagner og oplæg)
-
Udføre research og omsætte viden til formidling
-
Støtte udviklingen af projekter og initiativer inden for køn, rettigheder og diaspora
-
Løse forskellige ad hoc-opgaver i et dynamisk arbejdsmiljø
Det kunne være dig, hvis du:
β
-
Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx kommunikation, samfundsfag, journalistik eller lign.)
-
Har interesse for køn, ligestilling, menneskerettigheder, demokrati og diaspora
-
Har lyst til at arbejde med kommunikation og formidling
-
Er nysgerrig, engageret og trives med forskellige typer opgaver
-
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
-
Har kendskab til – eller lyst til at lære – værktøjer som Canva og Adobe
-
Har gode skriftlige formidlingsevner
β
Praktisk information:
β
Praktikperioden starter i midt august 2026 (eller efter aftale) og løber typisk 4–6 måneder.
Praktikken er ulønnet og tilrettelægges i samarbejde med dit studie. Arbejdstiden er fleksibel.
β
Vil du være en del af SASH?
β
Send din ansøgning og CV til info@sa-sh.org med emnefeltet:
“Praktikansøgning – kommunikation og fundraising”
Du er altid velkommen til at række ud til forperson Maria Kafaei Zandeh Del på info@sa-sh.dk eller telefon 26 14 70 46, hvis du har spørgsmål til stillingen.
