Bliv frivillig hos SASH
Som frivillig hos SASH bliver du en del af et engageret fællesskab, der arbejder for ligestilling, menneskerettigheder og anerkendelsen af kønsapartheid. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og derfor er der mange måder at være med på.
Du kan bidrage med alt fra idéudvikling, kampagner og sociale medier til planlægning af arrangementer, deltagelse i møder og arbejdsgrupper, kontakt til samarbejdspartnere eller dine egne faglige kompetencer. Uanset hvordan du engagerer dig, er du med til at styrke vores fælles indsats og skabe opmærksomhed om en vigtig sag.
Som en del af SASH får du mulighed for at udvikle dig, møde ligesindede og være med til at skabe reel forandring.
Vil du være med?
Send os en ansøgning og fortæl lidt om dig selv, din baggrund, og hvorfor du har lyst til at være frivillig hos SASH.
For at sikre et trygt fællesskab for alle indhenter vi børne- og straffeattest på vores frivillige.
